Op og ned ture!

Jeg lå i min seng idag da det gik op for mig at hele mit liv har været som en rutsjebane!
Jamen, seriøst..  Hvis vi fx. tager min far.. Han har svigtet mig så sindsyg mange gange, så i tror det er løgn. Han har ikke været til en eneste af mine fødselsdage, heller ikke min konfirmation! :-/
Så der går 2-3 år, så er han lidt inde i mit liv igen.. Jeg tror ikke min krop kan holde til det længere! Et hvert barn har nemlig brug for sin far, og for den sags skyld og også ens moar..
Så får jeg sukkersyge, det går skide godt i starten, men pludselig ... går det bare dårligt! :-(
Jeg føler jeg har svigtet min moar.. Hun har gjort sindsyg mange ting for mig, det eneste hun har bedt mig om er at passe på mig selv.. Og i må ikke tro jeg ikke prøver, for det gør jeg! Hele tiden..

Jeg føler jeg begynder at gå folk lidt på nerverne.. Kender i den føelse? Jeg ved selvfølgelig ikke om det bare er mig, tror bare jeg begynder at holde mig lidt på afstand nu. Måske i et stykke tid, bare går tilbage i min "hule" og tænker over tingene.. Ikke sige noget til nogen, bare smile når folk ser mig. For som sagt:
"Selvom jeg smiler betyder det jo ikke jeg er glad!"

Det var alt for nu..

~ Nanna <3..