At være alene

Alle kender jo det med at blive 

ked af det, eller trist. Og nogle

gange er man det bare uden man ved hvorfor,

det betyder ikke at det er nogles skyld, men vi alle

har bare brug for noget "alene tid" engang imellem.
Når jeg er ked af det, såret, eller trist, vil jeg bare gerne være

alene, uden nogle. Jeg kan godt lide at sidde alene, eller at gå en

tur, for så kan jeg få "styr" på mine tanker, uden andre skal påvirkes

af mig. Jeg er ikke sådan en person som vil have folk krammer mig,

eller spørg om jeg er okay, altså.. pylre om mig. Jeg ved godt at det 

måske er en dårlig ting, for det er jo bare fordi folk vil hjælpe mig, men

sådan har det bare altid været, og det er sådan jeg har det bedst.

Mit humør lige nu, er meget svingende. Jeg har så meget som kører rundt
i mit hoved. Jeg skal tage stilling til mange til, uden at gøre nogle kede

af det. Det er jo ikke fordi jeg mangler noget? Men jeg har 

jo lov til at græde, og være ked af det, hvis jeg "ikke har det godt".
Folk siger tit, at det er okay at jeg græder?
Det ved jeg da godt, alle græder jo.. jeg vil bare ikke vise det til folk,

og det har intet at gøre med at jeg ikke vil vise mine følelser, men jeg

har det bare bedst med at klare det selv. Sådan har det altid været.

Men det hele bliver jo nok godt igen - på et tidspunkt.
Måske er det bare ikke lige nu, men det kommer jo nok :-) ..