Tag dig sammen, Nanna..

Jeg må virkelig til at tage mig sammen... det føles som om jeg er ved at 

ramme bunden, som om folk bliver ved med at trække mig ned, og jeg bare ikke kan 

komme op igen.. jeg sidder fast. Jeg bliver nødt til at komme videre nu, jeg gider ikke

være ked af det, eller være sur. Jeg siger ikke jeg er stolt af det der er sket her på efterskolen,

og at jeg er glad for at det endte som det gjorde, for det er jeg ikke, men det er sådan som det er,

og jeg må være glad for det jeg har; Jeg savner det jeg havde, men er glad for det jeg har!

Jeg synes ikke jeg har ret til at klage, til at brokke mig, og til at være sur på folk, 

som ikke har gjort mig noget, men jeg er også et menneske, jeg har også brug for at græde.
Jeg ved der er nogle som ikke kan lide mig, og sikkert taler grimt bag min ryg, og at dem 

som jeg ser som mine venner, lyver for mig. Der er sikkert også mange som er sure på mig,

fordi jeg måske ikke har været så god til at skrive eller ringe til dem, men jeg kan kun sige i lige måde.
Jeg HAR gjort hvad jeg kunne, og at jeg så har mistet kontakten til mange, ja.. det kan jeg jo

ikke rigtig gøre noget ved nu. Og når det så er sagt, så vil jeg gerne takke:
Klara, Mona, Rosa, Ida og Maria.♥♥
1000, tak for alt piger. I har virkelig taget godt i mod mig,
og i betyder allerede alt for mig!Uden jer, ved jeg ikke hvor jeg ville stå i dag, jeg elsker jer!

Så nu vil jeg se lyst på tingene, være glad! :-D
Smil for helvede!
  Jeg vil gøre ting jeg elsker, være sammen med dem som jeg elsker.  Jeg vil nyde livet. 

Gå sommeren i møde, med nye ting i min rygsæk.  Jeg har lært en masse ting her på efterskolen,
som har gjort mig til et nyt menneske.  Jeg glæder mig til sommerferien,
glæder mig til at se min far, til at være sammen med min familie, og til at hygge med mine venner. ♥♥