Stalkere

lørdag den 28. juli 2012

That's how I feel.

Det er utroligt hvor mange ting som flyver rundt i ens hoved, når man ikke laver noget.
Jeg kan virkelig ikke lide mig selv. Intet. Når folk spørg hvad jeg kan lide ved mig selv, finder jeg bare på noget, fordi jeg ikke gider have at de spørg "hvorfor ikke?".
Jeg gider ikke at fortælle hvorfor. Jeg ved det ikke selv. Jeg hader at kigge mig selv i spejlet. Jeg går ikke i badetøj, ikke engang overfor min egen familie. Jeg ville ønske jeg kunne ændre mit udseende, og alt andet ved mig. Jeg kan ikke se folk i øjnene pga. ting som er sket i min fortid, og fordi jeg føler mig ulækker og grim, og så føler mig utilpas når folk kigger på mig.
Jeg gemmer altid mit ansigt, fordi jeg ikke vil have folk skal se på mig, som jeg selv gør. Engang var det værrer, jeg havde altid store hættetrøjer, og halstørklæder på, jeg gik sidst i bad til idræt, og var nok meget "alene", fordi jeg ikke ville åbne mig op for folk. Hvis jeg nu fortæller folk hvordan jeg har det, begynder de bare på alt muligt, med at jeg er smuk som jeg er, og jeg ved at de mener det, men det er som om jeg ikke høre efter hvad de siger. Hvis jeg kunne, ville jeg begraver mig i jorden for evigt, så jeg ikke ville behøve at "vise mig frem", men det kan jeg jo ikke. Jeg ved godt folk siger, at det er en ting alle skal igennem, og at det går over, men ... det ved jeg det ikke er. Jeg kommer aldrig til at kunne lide mig selv. Aldrig..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar